Generelle oplysninger
Vognmand.dk A/S
Salløvvej 1
4621 Gadstrup
Roskilde
Telefon: 20 24 11 75
E-mail: kontakt@vognmand.dk
CVR: 18250896
Bestillingsbetingelser
Du kan bestille materialer og ydelser online via vores webshop vognmand.dk. Ved særlige forespørgsler eller større mængder end angivet online, er du velkommen til at kontakte os for et tilbud. Du kan kontakte os via e-mail eller telefon.
Alle bestillinger hos vognmand.dk foretages på dansk. Priser er dagspriser, som er angivet inkl. moms, råstofafgifter og miljøafgifter.
Sådan handler du hos vognmand.dk
Bestilling af varer og ydelser hos vognmand.dk kræver 5 nemme trin:
- Find de ønskede varer, og læg dem i kurven.
- Indtast dit postnummer for at se leveringspriser i netop dit område. Gå herefter til kassen.
- Indtast dine leveringsoplysninger, vælg betingelser for levering, og accepter handelsbetingelserne.
- Godkend ordren, og gå til betaling.
- Vælg betalingsmetode, indtast betalingsoplysninger, og godkend betaling.
Betaling
Hos Vognmand.dk har du følgende betalingsmuligheder:
- Dankort/Visa/Visa Dankort/Mastercard
- Mobilepay
- Bankoverførsel
For betalingskort og mobilepay er følgende gældende:
Når du ordre er klar til fragt, hæves beløbet på din konto. Der kan ikke trækkes et større beløb, end du har godkendt.
For betaling via bankoverførsel er følgende gældende:
Der går typisk et par dage fra betaling via bankoverførsel foretages, til beløbet modtages. Disse dage tillægges din leveringstid. Ved straksoverførsel tillægges 1 bankdag. Ved betaling via bankoverførsel, er du dækket af vognmand.dks handelsbetingelser og købeloven, men du er ikke dækket af indsigelsesloven.
Leveringsbetingelser
Vognmand.dk er et vognmandsfirma, hvilket vil sige, at al levering finder sted med egne vogne. Leveringstiden er angivet for de enkelte varer og er vejledende. Det vil sige, at der er taget højde for uforudsete hændelser, som er udenfor vores rækkevidde. Uforudsete hændelser kan f.eks. være mangelfuld levering fra tredjemand, udsolgte eller udgåede varer eller væsentlige forsinkelser. Er der tale om en væsentlig forsinkelse i leveringen, bliver du naturligvis kontaktet.
En ordre bliver almindeligvis behandlet førstkommende hverdag efter bestilling, og leveringstiden løber defra.
Ved bankoverførsel forlænges den samlede leveringstid med det antal dage, som bankoverførslen tager. Typisk en bankdag.
Levering finder som udgangspunkt kun sted på hverdage. Ønskes levering i weekenden, kan du kontakte os for nærmere aftale.
Krav til leveringssted
Der skal angives en leveringsadresse ved bestilling. Det er vigtigt, at der er plads til levering på den angivne adresse. Vejen til adressen skal være fremkommelig for lastbilen, der også skal kunne komme til på selve adressen. Der skal desuden være plads til at aflæsse den bestilte mængde varer.
Tilkørselsvejen skal være mindst 4 meter bred med en frihøjde på 4 meter. I dette 4×4 frirum må der ikke være grene eller lignende, der kan beskadige lastbilen. Er du i tvivl, om tilkørselsvejen er tilstrækkelig, kan du kontakte os.
Det er et krav for levering, at der er fast grund på adressen. Underlaget må desuden ikke bestå af skrøbelige fliser eller lignende. Underlaget skal generelt set være bygget til tunge køretøjer. Vores erfarne vognmænd laver altid en individuel vurdering af, hvorvidt det er forsvarligt at aflæsse på det ønskede sted.
Varerne henstilles uden opsyn, hvis der ikke er nogen at træffe på adressen på leveringstidspunktet.
Særlige omstændigheder ved ordre på over 10 ton
Ved levering af ordre på over 10 ton, skal følgende omstændigheder være opfyldt til og på leveringsadressen:
Der skal være pladsforhold, der gør det muligt for vores lastbil at manøvre på adressen. Lastbilen er 17 meter lang, 4 meter bred og 4 meter høj. Den har en drejebredde på 8 meter og en totalvægt på 56 ton.
Levering til kantsten (aftipning)
Hvis ikke andet aftales, leveres de bestilte varer ved grundskel, hvilket typisk er kantsten. Ønsker du levering andetsteds, noteres det i notefeltet ved bestilling. Derudover skal du markere stedet synligt, hvis du ikke selv er hjemme på leveringstidspunktet.
Som udgangspunkt må der ikke være almindelige fliser på leveringspunktet, da de risikerer at gå i stykker ved aftipning. Underlaget skal desuden være bygget til kørsel med tunge køretøjer. Generelt skal betingelser for kørsel med lastbil (se ovenfor) være opfyldt. Alternativt må chaufføren selv finde et egnet sted til aflæsning.
Forefindes der ikke et egnet sted på eller nær leveringsadressen, returneres varen til vognmand.dk, og du faktureres for returfragt.
Levering med kran/grab
Levering med kran/grab kan foretages over hæk, hegn eller lignende forhindring med en højde på maks. 3 meter. Aflæsningstedet må maks. være 8 meter fra kranbilens centrum. Er der luftledninger over matriklen, skal der være en frihøjde på min. 5 meter.
Lastbilen skal have fremkommelige vilkår, og betingelser for kørsel med lastbil (se ovenfor) skal være opfyldt. Parkeringsstedet skal være med fast underlag, der er egnet til kørsel med tunge køretøjer.
Beskriv gerne vilkårene på leveringsstedet i notefeltet ved bestilling. Er du i tvivl, hvorvidt leveringsstedet opfylder betingelserne, er du velkommen til at kontakte os.
Er betingelserne for aflæsning ikke opfyldt ved ankomst – f.eks. ved skrøbeligt underlag – har chaufføren ret til selv at finde et egnet sted på eller nær matriklen til aflæsning. Er det ikke muligt at finde et egnet sted, returneres varerne til vognmand.dk, og du faktureres for returfragt.
Leveringsomkostninger
Leveringsomkostninger varierer afhængigt af mængde, vægt og leveringsadresse. Leveringsomkostninger tillægges automatisk bestillingen. Det vil sige, at du kan se prisen på fragt i din indkøbskurv, inden du godkender bestillingen.
Bestilles der flere forskellige varer i samme ordre, bestræber vi os på at levere samtidigt. Der kan dog være forhold, der gør, at ordren bliver leveret via delleveringer. Det kan f.eks. være i tilfælde af længere leveringstid på visse varer, men også hvis det ikke vurderes hensigtsmæssigt at levere materialerne samtidigt, f.eks. på grund af risikoen for, at materialerne sammenblandes.
Fortrydelsesret
Du har 10 dages fortrydelse fra den dag, du modtager din ordre fra os. Bemærk, at varer, der ved levering naturligt bliver blandet sammen, ikke er dækket af fortrydelsesretten.
Fortrydelsesfristen indebærer, at du senest 10 dage efter modtagelse af din vare skal informere os om din fortrydelse via kontakt@vognmand.dk. Du kan ikke fortryde købet ved at nægte modtagelse uden på forhånd at have givet os besked.
Ønsker du en vare ombyttet, der ikke er underlagt reklamationsret, afholder du selv udgifter til returfragt og nye leveringsomkostninger.
Fortrydelse af køb inden levering
Fortryder du købet inden levering, bør du give os besked hurtigst muligt. Hvis ordren endnu ikke har forladt vores lager, kan du slippe for returomkostninger. Har ordren forladt lageret, afholder du returomkostninger efter gældende betingelser. Læs mere herom i afsnittet om returnering nedenfor.
Fortrydelse af køb efter levering
Efter modtagelse har du ret til at fortryde dit køb i op til 10 dage. Fortrydelsesretten indebærer, at du har 10 dage fra modtagelse til at give os besked om fortrydelse, og at du efterfølgende har op til 10 dage til at sende varen retur. Du afholder selv returomkostninger; så længe der ikke er tale om en reklamation.
Returnering
Hvis du enten fortryder dit køb – eller der mod forventning ikke er plads til aflæsning på den angivne adresse – returneres varen, og du afholder udgifterne hertil.
- Løse læs som er leveret og kun kan afhentes med kranbil, koster 1.887 kr.
- Fortrydelse efter afgang fra vores lager, men inden levering: 1.195 kr.
Hvis det ikke er muligt at aflæsse på den angivne adresse på grund af utilstrækkelige plads- eller kørselsforhold, takseres du 1.195 kr. i returomkostninger.
Varens stand ved returnering
Varens stand skal som udgangspunkt være identisk med standen ved afsendelse fra vores lager, hvis hele købsbeløbet skal returneres. Med varer i løsvægt er det sjældent muligt, da de naturligt blandes sammen med andre materialer fra underlaget, det leveres på. Det returbeløb, du er berettiget til, er varens handelsmæssige værdi ved returnering. Vær opmærksom på, at du altid afholder returomkostninger ved fortrydelse.
I nogle tilfælde kan du delvist fortryde, hvis du har bestilt for meget. I andre tilfælde er det ikke muligt. Kontakt os for at høre om mulighederne for delvis fortrydelse for det enkelte produkt.
Skulle du have bestilt for meget, kan vi typisk alligevel finde en løsning, hvor vi hjælper dig af med de overskydende varer mod et håndteringsgebyr. Kontakt os, så finder vi en løsning.
Tilbagebetaling af købsbeløbet
Ved fortrydelse tilbagebetaler vi varens handelsmæssige værdi til dig, når vi har modtaget og værdisat varen. Har varen mistet værdi under levering og returnering, f.eks. ved sammenblanding af materialer, får du ikke hele købsprisen returneret. Det er en individuel vurdering, hvor stort et værditab, der er på den enkelte ordre.
Ved returnering tilbagebetales som udgangspunkt alle udgifter inkl. leveringsomkostninger ved standard levering. Du afholder dog selv returomkostninger. Disse fratrækkes det beløb, du skal have tilbagebetalt. Tilbagebetaling af returnerede varer sker senest 14 dage fra informering om fortrydelse – dog først når vi har modtaget varen retur.
Tilbagebetaling sker som udgangspunkt til samme betalingsmiddel, som du har benyttet ved bestilling, f.eks. betalingskort eller bankoverførsel. Andet kan aftales ved henvendelse.
Returneringsoplysninger
For at bestille returnering af dine varer, skal du kontakte vognmand.dks kundeservice.
Skader
Det er dit ansvar som kunde at anvise chaufføren en fremkommelig vej og parkeringsmulighed;; underforstået en vej og plads godkendt til kørsel med tung trafik. Vognmand.dk dækker ikke skader på belægning, underliggende kabler og andet på og ved leveringsadressen.
Erstatning af vare ved skadet gods eller bortkomst
Vognmand.dk udfører alle opgaver i henhold til NSBA2000 (Nordisk Speditørforbunds Almindelige Bestemmelser). Disse bestemmelser begrænser vores ansvar for beskadigelse af gods til SDR 8,33 kr. pr. kg. og maksimalt 50.000 kr. pr. ordre. Vores ansvar for forsinkelse begrænses op til fragtbeløbet (§ 27). Krav til os som speditør forældes efter 1 år (§30).
Vognmand.dk udfører desuden alle opgaver i henhold til den internationale, ufravigelige CMR-lov, der omhandler grænseoverskridende vejtransport internt mellem europæiske lande og øvrige involverede lande fra Afrika og Asien.
Reklamationsret
Jævnfør købeloven har du som kunde altid 24 måneders reklamationsret, når du handler hos vognmand.dk. Ved berettiget reklamation kan du enten få refunderet købsprisen, erstattet varen eller et afslag i prisen, afhængigt af den specifikke situation.
Berettiget reklamation er blandt andet betinget af, at skaden ikke er sket som følge af fejlagtig brug eller skadevoldende adfærd.
Du skal reklamere over en vare ved at kontakte vognmand.dk inden for rimelig tid – og gerne hurtigst muligt – efter du har opdaget fejlen eller manglen. Reklamation vil altid være rettidig, hvis vognmand.dk er kontaktet inden for 2 måneder efter, at fejlen er opdaget.
Ved berettiget reklamation, dækker vi rimelige fragtomkostninger i forbindelse med returnering. Kontakt os for oplysninger om returnering. Her vil du også modtage oplysninger om afleveringssted.
Ved henvendelser omkring returnering, bedes du oplyse ordrenummer og en uddybende beskrivelse af fejlen/manglen.
Vejledende mængde
Alle mængdeoplysninger på de enkelte produkter er vejledende. Vægten kan variere f.eks. i vådt og tørt vejr. Der går typisk også lidt materiale til spilde ved levering og eventuel efterfølgende flytning. Beregn altid lidt mere materiale, end du egentlig skal bruge.
Der tages forbehold for fejlagtige vægt- eller fyldeoplysninger fra leverandørs side.
Persondatapolitik
Ved bestilling via vognmand.dk eller direkte kontakt, har vi behov for følgende oplysninger:
- Navn
- Adresse
- Telefonnummer
- E-mailadresse
Alle oplysninger registreres i vores system, og vi videregiver de oplysninger, vi finder nødvendige i forbindelse med levering. Personoplysninger registreres og gemmes i fem år. Herefter slettes oplysningerne.
Klageadgang
Ønsker du at klage, kan du kontakte os via telefon eller mail.
Lykkedes det ikke at finde en løsning via direkte kontakt, kan du sende en skriftlig klage til Center for Klageløsning:
Center for Klageløsning
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
Cookies og privatliv
Det er sikkert at handle via vognmand.dk. Dine personoplysninger anvendes udelukkende i forbindelse med behandling af din ordre. Personoplysninger gemmes i op til fem år, hvorefter de slettes. Gemte personoplysninger bruges bl.a. ved ombytning og reklamation. Kreditkortoplysninger transmitteres krypteret.
Vognmand.dk benytter cookies bl.a. i forbindelse med ordreafgivelse og beregning af ordre. Denne type cookies slettes efter et døgn.
Vi benytter desuden tredjepartsprogrammer, der via cookies indsamler information omkring logistikken på vores hjemmeside. Vi indsamler desuden information via cookies til brug ved markedsføring.