Bundsikringsgrus
Hos Vognmand.dk kan du bestille bundsikringsgrus til dit belægningsprojekt. Vores bundsikringsgrus er af højeste kvalitet og sælges til en meget fordelagtig pris. Vi er beliggende meget tæt ved grusgraven, hvilket giver nogle logistiske fordele, du som kunde kan se på prisen og leveringstiden.
Levering af bundsikringsgrus i løsvægt
Alle vores materialer bestilles i løsvægt. Det, siger vores erfaring os, er nemmere for dig som bruger end at manøvre rundt med store bigbags. Du sparer også besværet med at afskaffe emballage efterfølgende. En bunke med grus er desuden nem at komme til både med trillebør og skovl og med maskine.
Du kan bestille bundsikringsgrus i løsvægt i m3 eller ton; alt efter hvad du finder nemmest, og du kan få leveret gruset præcis dér, hvor det er nemmest for dig at modtage det. Vi tilbyder både at tippe det af i indkørslen og at komme med en bil med grab, så gruset kan grabbes ind i baghaven, hvis det er den bedste løsning for dig.
I forbindelse med erhvervsbestillinger er vi naturligvis også meget fleksible i forhold til levering; det skal være så nemt og bekvemt for dig som muligt.
Bundsikringsgrus pris: Hvad koster bundsikringsgrus?
Bundsikringsgrus er en grovere grus, hvilket vil sige, at der ikke er sorteret lige så meget materiale fra som ved stabilgrus og afretningsgrus. Gruset er billigt og bruges som nederste lag ved belægninger som indkørsler og terrasser samt visse typer af vejbelægninger.
Prisen på bundsikringsgrus afhænger af den mængde, du har behov for. Alt vores materiale kan bestilles i både ton og m3. Hvis du skal belægge et afgrænset område, er det typisk nemmest at udregne mængden i m3. Det kan du bruge vores mængdeberegner til.
Prisen på gruset afhænger også af leveringsformen; om du vil have det tippet af i indkørslen, eller om du foretrækker at få det fragtet over hækken med grab. Med vores prisberegner kan du se den nøjagtige pris.
Hvad er bundsikringsgrus?
Bundsikringsgrus er grovere grus med flere større småsten. Gruset bruges som bundsikring, hvilket vil sige det nederste lag i en belægning, inden der fyldes stabilgrus på. Selvom man indimellem kan undvære bundsikringsgrus, anbefaler vi alligevel at vælge bundsikringen til ved ethvert belægningsprojekt. Selvom jorden ikke umiddelbart virker porøs eller fugtig, kan det alligevel være tilfældet – og resultatet uden bundsikring vil være, at belægningen flytter sig over tid og bliver ustabil.
Bundsikringsgrus krav: Er bundsikring et krav?
Når du anlægger en privat indkørsel eller terrasse, bestemmer du selv, hvordan belægningen skal opbygges. Typisk vil det være en vurderingssag og bruges til belægning med tung trafik.
Hos Vognmand.dk anbefaler vi altid et lag bundsikringsgrus under stabilgruset for at være på den sikre side – selvom underlaget virker stabilt og tørt, er det ikke nødvendigvis tilfældet. Prisen på bundsikringsgrus er lav, og der er ikke meget ekstra arbejde i at grave 20 cm dybere, når du er i gang. Til gengæld kan det blive en både dyr og besværlig affære at lægge hele belægningen om, fordi den om et par år har flyttet sig som konsekvens af manglende bundsikring.
Om os
Vores firma har været i konstant udvikling og vækst siden grundlæggelsen. Det har medført til at vi i dag har en flot vognflåde på 34 biler og beskæftiger over 40 fuldtidsansatte.
Som virksomhed går vi meget op i at være bæredygtige og støtte op om miljøet. Derfor sørger vi for altid at have det nyeste og mest miljørigtige udstyr til vores vognflåde.
Vi dækker hele sjælland
Kontakt
Telefon: 20 24 11 75
E-mail: kontakt@vognmand.dk
Information
Vognmand.dk A/S
Salløvvej 1A
4621 Gadstrup
Roskilde
CVR: 18250896