Sten

Se det store udvalg af ærtesten, nøddesten, småsten, perlesten og singles sten. Køb billige sten i ønsket mængde her, og få leveret direkte på adressen.

Hos Vognmand.dk kan du bestille sten i alle størrelser. Vores sten kommer fra sø og grusgrav, og vi er fysisk beliggende tæt ved grusgraven, hvilket gør, at vi kan tilbyde dig en rigtig god pris på sten; uanset hvilken type sten, du mangler.

Sten er et rigtig godt materiale til belægning af indkørsler, gårdspladser og stier og til dekoration i bede og krukker, og så har de en drænende effekt, hvilket gør dem velegnet til faskiner og dræn i krukker og plantekasser.

Vi har mange års erfaring med levering af sten til private og erhverv, og vi rådgiver gerne om, hvilken slags sten, der egner sig særligt godt til netop dit projekt.

Levering af sten i løsvægt

Hos os kan du købe sten i løsvægt i enten ton eller m3; afhængigt af, hvad du foretrækker. For entreprenører, brolæggere, gartnere og håndværkere er det oftest nemmest at bestille hjem i ton, mens private, der kun skal bruge sten til ét bestemt haveprojekt, kan udregne den præcise mængde i m3 ud fra areal og ønsket tykkelse på stenlaget.

Er du i tvivl om, hvor stor en mængde sten, du skal bruge, kan du gøre brug af vores mængdeberegner.

Også leveringen er fleksibel, så den passer dig bedst: Du rydder en plads på matriklen, og vi læsser af dér, hvor du ønsker. Du kan både vælge levering med tippelad og med grab, så det er næsten altid muligt at få læsset af præcis dér, hvor det giver bedst mening for dig.

Vi leverer sten på hele Sjælland, og du får dag til dag-levering, når du bestiller sten og andre materialer hos os.

Hvilke sten skal jeg bruge?

De forskellige sten har forskellige egenskaber og kan bruges til forskellige formål. Vi forhandler følgende sten i småstens-kategorien:

  • Ærtesten
  • Nøddesten
  • Småsten
  • Perlesten
  • Singles sten

Ærtesten bruges til belægninger, dræn og støbeopgaver.

Nøddesten bruges til indkørsler, langs husmuren og i bede.

Småsten er en overordnet betegnelse for de mindre typer af sten som ærtesten, nøddesten, perlesten og singles sten.

Perlesten bruges til indkørsler, blomsterbede og krukker.

Singles sten bruges til at lave faskiner, langs husmuren og til dræn i plantekasser.

Skal du belægge en indkørsel, handler det om at finde en type af sten, der hverken er for store eller for små. For små sten vil sætte sig i dækkene, og for store sten vil ikke være behagelige at køre på og have tendens til at blive skubbet ud til siden. Ærtesten og nøddesten har en rigtig fin størrelse til indkørsler.

Sten fra sø eller grusgrav?

Vores sten forhandles i to forskellige typer; sø og bakke (grusgrav). Forskellen ligger i, hvor stenene er udvundet fra. Sten fra sø er udvundet fra have og søer. De har typisk en lidt rundere form og lysere nuancer som følge af at have ligget i vand i mange år. Sten fra bakke er sten fra grusgrave. De er typisk lidt mere kantede i formen og i mørkere nuancer.

Generelt set kan sten fra sø og bakke det samme. Det er nuancerne og det dekorative udtryk, der adskiller dem fra hinanden. Når du skal vælge sten, er det dermed dine smagsmæssige præferencer, der afgør, hvorvidt du bør bestille sten fra sø eller sten fra bakke.

Køb sten til dekoration og belægning

Det, sten først og fremmest kan, er at give din have et naturligt og dekorativt udtryk. Sten er et naturligt materiale, der både egner sig godt som dekoration langs husmuren og i bede og krukker og som belægning i indkørsel og på stier. Det er et materiale, der er nemt at arbejde med, og det hæmmer væksten af ukrudt modsat mange grustyper.

Er du ikke den store handyman, er sten også den nemmeste løsning til belægning af indkørsler, stier og gårdspladser. Her behøver du ikke at lægge fliser, men kan nøjes med et lag sten, der er fordelt nogenlunde jævnt. Stenene er nemme at vedligeholde, da de er ukrudtshæmmende, og det er nemt at smide et nyt læs ovenpå, hvis belægningen trænger til en opfriskning.

Sten pris: Hvad koster sten?

Prisen på sten afhænger af type, mængde og leveringsform. Vi leverer på hele Sjælland fra dag til dag, men lastbilen skal samme vej, uanset om den er halvt eller helt fyldt. Det er derfor som udgangspunkt billigere pr. ton og m3 at bestille større mængder sten.

Sten er generelt et billigt materiale, og da vi befinder os tæt ved grusgraven, er vores priser meget fordelagtige. Vil du gerne kende den nøjagtige pris på den mængde sten, du har behov for, kan du bruge vores prisberegner.