Singles sten

Hos Vognmand.dk kan du købe singles sten fra sø og bakke. Singles sten er større end nøddesten, ærtesten og perlesten og er dermed de største sten i vores småstens-sortiment. Singles sten er velegnede til dræn i større bede og krukker, samt til faskiner. Singles sten fra sø er lyse og afrundede og er dermed også flotte som dekoration omkring husmure.

Levering af singles sten i løsvægt

Vi leverer til hele Sjælland og tilbyder levering fra dag til dag til både private og erhverv – uanset materialetype og mængde.

Alle vores sten og øvrige materialer leveres i løsvægt. Det vil sige, at du slipper for emballage og får leveret stenene i en stor bunke. Det gør det nemt at komme til stenene, uanset om det er med trillebør eller maskine. Levering i løsvægt betyder også, at du kan bestille akkurat dén mængde, du har behov for. Du har mulighed for at bestille i enten ton eller m3.

Aflæsning af sten foregår dér, hvor dit behov er. Vi tilbyder både aflæsning med tippelad og med grab, så du kan få leveret stenene på det sted, hvor det giver mest mening for dig.

Singles sten pris: Hvad koster singles sten?

Prisen på sten er generelt meget overkommelig, da materialet er nemt at skaffe. Eftersom Vognmand.dk er beliggende meget tæt ved grusgraven, er prisen kun endnu lavere hos os.

Den præcise pris afhænger af type, mængde og leveringsform. Generelt er det billigere at købe større mængder af sten og materialer, da tonprisen da falder. Skal du bruge sten til flere forskellige projekter, er det dermed en fordel at bestille dem samlet.

Du kan bruge vores prisberegner til at beregne prisen på singles sten til dit projekt.

Hvad bruges singles sten til?

Singles sten er store småsten. De har en diameter på 32-64 mm og er dermed større end de øvrige småsten i kategorien. Størrelsen gør dem særligt egnede til faskiner og dræn, da netop denne størrelse sten er gode til at vandaflede. Man vil typisk bruge singles sten som dræn i krukker og plantekasser og til faskiner under græsplæner og omkring bygninger.

Singles sten fra sø er lyse og afrundede og dermed mere dekorative end singles sten fra bakke. Vil du gerne have omkranset dit hus af sten, anbefaler vi dermed singles sten fra sø.

Singles sten er til gengæld for store at bruge i indkørslen eller på gårdspladsen. Her vil vi anbefale ærtesten eller nøddesten.

© Copyright vognmand.dk