Vasket grus

Vælg vasket grus uden ler til murerarbejde som støbning og pudsning. Køb billigt vasket grus i ønsket mængde her. Dag til dag levering på hele Sjælland.

Hos Vognmand.dk kan du købe vasket grus – også kaldet betongrus – til en meget fordelagtig pris. Vasket grus er perfekt til murerarbejde som støbe- og pudseopgaver, da det er nemt at arbejde med og fint i teksturen, hvilket giver et flot, glat resultat.

Levering af vasket grus i løsvægt

Vi leverer vasket grus 0-4 mm på hele Sjælland, og vi ved, at hurtig levering er vigtig, når det kommer til bygge- og renoveringsprojekter. Derfor leverer vi altid vasket grus – og alle vores andre materialer – fra dag til dag.

Alle vores materialer bestilles i løsvægt – og det gælder naturligvis også vasket grus. På den måde kan du bestille nøjagtig den mængde, du har behov for, uanset om du regner i ton eller m3. Du slipper for emballage, og du får aflæsset en bunke, der er nem at gå til.

I forhold til aflæsning er vi også meget fleksible. Du kan f.eks. få tippet en bunke af i indkørsel eller på byggeplads, men du kan også få grabbet materialer over hegn eller hæk. Det er nemlig vigtigt for os at bidrage til, at din videre arbejdsproces er så nem og overskuelig som muligt.

Hvad er vasket grus?

Vasket grus er fint grus, der er vasket fri for ler. Gruset kan bruges til rigtig mange forskellige formål, herunder:

  • Pudsning eller støbning af sokkel
  • Støbning af gulv
  • Som fugesand
  • Til anlægning af ridebaner
  • Forskellige mureropgaver
  • Som sandkassesand

Vasket grus er 100% rent grus, der er helt fri for andre materialer. Det gør det nemt at arbejde med, og det sikrer en glat overflade ved støbning og pudsning – af samme årsag kaldes vasket grus også for muregrus og betongrus.

Vasket grus pris: Hvad koster vasket grus?

Vasket grus er et materiale, hvor der er brugt lidt flere ressourcer på behandling end ved mange andre typer af grus. Dels er der tale om et meget fint materiale, og dels er materialet vasket fri for ler og andre bimaterialer, så der er tale om et meget rent materiale.

Særligt ved støbe- og pudseopgaver er grus dog ikke et sted, du ønsker at spare. Vælger du et alternativ til vasket grus, der enten er lerholdigt eller grovere i teksturen, vil det påvirke både arbejdsproces og resultat.

Du kan udregne din nøjagtige vasket grus pris ved at gøre brug af vores pris- og mængdeberegner.