Jord til haven

Råmuld, supermuld eller harpet muld? Få hjælp til at vælge den rigtige jord, og køb jord til haven i ønsket mængde leveret på adressen. Dag til dag levering.

Mangler du jord til dit haveprojekt? Eller er du anlægsgartner og har behov for større eller løbende leveringer af jord? Så står vi hos Vognmand.dk klar til at hjælpe. Vi har jord til alle haveprojekter; lige fra den helt usorterede råmuld til den fineste supermuld.

Har du behov for vejledning til lige præcis dén type jord, der er bedst til dit formål, er du altid velkommen til at kontakte os. Det meste vil du dog kunne læse dig til her på siden. Her kan du også beregne, hvad prisen bliver på den mængde jord, du har behov for – leveret direkte til din adresse.

Levering af jord i løsvægt

Du kan få jord leveret i den ønskede mængde som et aftippet læs i indkørslen, men vi kommer også gerne med en lastbil med grab og grabber det over hækken, hvis det er nemmere for dig med en bunke jord i baghaven.

Er der tale om større haveprojekter, er det sjældent praktisk med indkørslen fuld af jord – det forstår vi godt. Det giver meget mere mening at få jorden leveret dér, hvor den faktisk skal bruges.

Jord til haven: Hvad skal jeg vælge?

Der er rigtig mange muligheder, når det kommer til køb af jord til haven. I nogle tilfælde kan billig jord til haven som råmuld være et udmærket valg, mens de fleste haveprojekter kræver bedre havejord som harpet muld eller supermuld for de bedste vilkår.

Jord til græsplænen

Når du skal købe jord til din græsplæne, afhænger valget af, hvorvidt du skal udjævne huller eller så nyt græs. Jo dybere et hul, des grovere muld kan du fylde i. På toppen bør du lægge et lag finere muld som Muld Harpet Kvalitet 1 eller Supermuld.

Du kan dermed sagtens bruge grovere (og billigere) jord til at fylde huller, og så nøjes med et tyndere lag af den fine muld på toppen.

Supermuld er vores favorit, når det kommer til græsplænen. Det skyldes, at det er et behageligt materiale at arbejde med, at du er fri for at rive i sten og grene, og at jorden er ukrudtsfri. Alt i alt giver det rigtig gode vækstbetingelser for nyt græs.

Jord til bede

Dine bede vil typisk kræve lidt finere jord af flere årsager. Dels er det behageligere at arbejde med finharpet jord, og dels ser det pænere ud i bedene, at der ikke ligger store sten, grene og løv. Igen er supermuld vores absolutte favorit, fordi mulden er ukrudtsfri, og fordi den er fyldt med næring.

Supermuld har desuden en meget stabil humus, hvilket hjælper planterne til at holde på næringsstofferne. Det giver hurtigvoksende og flotte planter.

Er der tale om planter, der foretrækker fugtig jord, kan du med fordel vælge Svær Supermuld Harpet. Denne type supermuld er der mere muld i end den originale supermuld, hvilket medvirker, at den holder bedre på fugten i jorden.

Jord med gødning

Foretrækker du at slå to fluer med ét smæk og bruge en jord, der også fungerer som gødning, kan du vælge vores komposterede muld. Mulden er en blanding af jord og kompost, og den har en rigtig effektiv gødende effekt – ligesom den komposterede muld også er særligt velegnet som jordforbedring i haven.

Er der tale om nyplantning, anbefales det at fræse mulden sammen med den underliggende jord. Er der tale om gødning ved eksisterende planter, træer og buske, kan mulden fordeles ovenpå den eksisterende jord.

© Copyright vognmand.dk