Dækbark

Dækbark – også kaldet barkflis – er stykker af bark, der kan bruges som bunddække i bede og dekoration i haven.

Vognmand.dk leverer billig dækbark på hele Sjælland med dag til dag levering. Vi kan levere både i indkørsel og over hæk – nemmere og hurtigere bliver det ikke.

Fordele ved at bruge dækbark

Der er mange fordele ved at bruge dækbark som bunddække i bede og under træer:

 

  • Det ser flot og naturligt ud
  • Det er et 100% naturligt materiale
  • Det holder på fugten i jorden om sommeren
  • Det beskytter mod frost om vinteren
  • Det er meget ukrudtshæmmende
  • Det er nemt at lægge og vedligeholde

 

Selvom dækbark har mange fordele, skal du være opmærksom på, at barken med tiden formulder og vil kræve en jævnlig opfyldning. Afhængigt af tykkelse på lag samt barkens sort og kvalitet, er holdbarheden på dækbark 3-5 år. Vær også opmærksom på, at dækbark i haven bruger af det samme kvælstof som planterne – og at det kan kræve et ekstra skud kvælstof i form af gødning, for at planterne trives optimalt.

Køb dækbark i m3

Som erhvervsdrivende er det ofte nemmest at bestille dækbark i ton, mens det for private kan være lettere at regne i m3. Hos Vognmand.dk kan du bestille dækbark i både ton og m3.

 

Når du skal regne mængde ud i m3, skal du først opmåle arealet, der skal dækkes med bark. Er der tale om flere bede og evt. stier, skal du opmåle og sammenlægge arealet for alle områder . Herefter gange du med den ønskede tykkelse målt i meter.

 

Eksempel:

Areal i alt (længde x bredde): 40 m2

Ønsket tykkelse på lag af dækbark: 10 cm

40 x 0,10 = 4 m3

 

I eksemplet har du behov for 4 m3 dækbark for at dække alle bede med et lag af dækbark på de anbefalede 10 cm.

 

© Copyright vognmand.dk