Marksten til haven
Brug marksten til haven som dekoration, afgrænsning eller opbygning af mure. Køb billige marksten i ønsket mængde her, og få levering direkte på adressen.
Køb marksten til haven som dekoration eller til stensætning. Hos Vognmand.dk leverer vi marktsten til haven fra dag til dag på hele Sjælland. Vores sten varierer i størrelser fra 20-80 cm, hvilket gør dem egnede til mange forskellige formål.
Alle sten leveres i løsvægt. Du kan dermed frit købe den mængde, du har behov for. Derudover slipper du for at afskaffe emballage efterfølgende og har til gengæld mulighed for aflæsning dér, hvor det giver bedst mening for dig.
Hvad er marksten?
Marksten og natursten er det samme. De kaldes også kampesten, gærdesten eller bare “store sten til haven”. Principielt er der tale om den samme type sten; sten fra bondens marker, der fjernes, inden maskinerne går i gang med sæsonens arbejde.
Stenene varierer i størrelse. Hos os bliver alle sten solgt som én type i størrelsesvarianter på 20-80 cm. Det betyder, at når du bestiller 1 ton eller 3, vil stenene være assorterede i de størrelser. Har du i stedet behov for marksten i mere ensartede størrelser, er du velkommen til at kontakte os.
Hvad kan marksten bruges til?
Naturlige materialer i haven er et bæredygtigt og klassisk valg, der ikke går af mode.
Sten går godt til både træ, bede og planter, og de falder naturligt ind langt de fleste steder i haven. Mindre sten kan bruges som belægning og bunddække i haven, mens store kampesten og marksten har andre funktioner som afgrænsning af bede og terrasser, opbygning af mure og diger samt decideret dekoration.
De helt store marksten kan også med fordel bruges som afmærkning af “indkørsel forbudt” eller “parkering forbudt” på pladser og områder, hvor det ellers er muligt at køre ind.
Marksten til stensætning
Marksten kaldes også natursten eller gærdesten; de er nemlig oplagte materialer til at bygge gærde, diger og mure – eller på anden vis til stensætning som f.eks. opbygning af højbede.
Hvordan en stensætning opbygges er meget forskelligt, men generelt er det nemmest med større sten i bunden, hvor noget af stenen graves ned for at stabilisere underlaget. Nogle bruger sten i meget varierende størrelser, mens andre foretrækker næsten identiske størrelser af sten i deres stensætning.
Stenstørrelserne i leveringer af marksten hos Vognmand.dk varierer fra 20 til 80 cm, hvorfor det er oplagt med stendiger med varierende størrelser af sten. Dog kan overskydende sten med fordel bruges som ekstra stabilisering bag muren eller som dekoration i haven i øvrigt.
Om os
Vores firma har været i konstant udvikling og vækst siden grundlæggelsen. Det har medført til at vi i dag har en flot vognflåde på 34 biler og beskæftiger over 40 fuldtidsansatte.
Som virksomhed går vi meget op i at være bæredygtige og støtte op om miljøet. Derfor sørger vi for altid at have det nyeste og mest miljørigtige udstyr til vores vognflåde.
Vi dækker hele sjælland
Kontakt
Telefon: 20 24 11 75
E-mail: kontakt@vognmand.dk
Information
Vognmand.dk A/S
Salløvvej 1A
4621 Gadstrup
Roskilde
CVR: 18250896